

Oplev fart, spænding og sjov hos Møn RC – en actionfyldt off-road racerbane for fjernstyrede el-biler midt i de smukke omgivelser på Møn. Her kan både børn og voksne prøve kræfter med hurtige sving, hop og intense race på vores 280 meter lange bane.
Møn RC er for alle – uanset om I er familie på ferie, venner på tur, firmaer, skoler eller en polterabend, der søger en anderledes oplevelse. Vi sørger for en sjov og tryg introduktion, så både nybegyndere og erfarne kørere får en fantastisk dag.
Tag venner og familie med til en oplevelse fyldt med grin, konkurrence og adrenalinsus. Hos Møn RC er der plads til både tilskuere og racerkørere – og vi står klar til at give jer en oplevelse med fuld fart på.

